Nyttigt udstyr til båden
HydroFlux sejlersko
 Harken introducerer nu HydroFlux-sejlersko i størrelser til både kvinder og mænd. Disse performancesko er lavet i syntetisk hurtigt-tørrende materialer, hvilket er perfekt til brug på havet. Harken’s unikke envejs dræneringssystem trækker vand væk fra foden gennem ni separate drænhuller, så foden holdes tør. Systemet forhindrer også vand og fugt i at trænge ind gennem sålen.
”Vi er meget tilfredse med denne nye generation performance sejlesko. Vi har bl.a. indbygget en tåbeskyttelse, der er forbundet med et dobbelt, netmasket yderlag, som er meget holdbart og rubust, samtidig med at HydroFlux-skoene har en komfortabel foring”, fortæller Heidi Harken, udviklingschef for personligt udstyr hos Harken. ”Resultatet er blevet en sko med lav vægt og god afkøling, der samtidig har fremragende støtte, komfort og den fornødne beskyttelse, som kræves af en sejlersko.”
Af andre features kan nævnes, at HydroFlux-skoene også inkluderer Harken’s ”radial traction zone”-såler med 360° anti-skrid funktion. Disse felter er anbragt på tre mest belastede områder under fodsålen for at give optimal fastholdelse. Et andet specielt forhold ved HydroFluks-skoene er, at der er forskel på dame- og herreskoene med hensyn til størrelse og pasform. ”Kvinder og mænd har forskellig opbygning af foden, og dette har været vigtigt at indbygge i skoenes design”, forklarer Heidi Harken.
HydroFlux dameskoen fås i Sea Sprite, mens herremodellerne fås i farverne Carbon og Spindrift som ses på billedet.
Damestørrelser: 37 til 42.5 Herrestørrelser: 40 til 49 Vejl. priser fra ca. 800 kr.
Kilde: Columbus Marine A/S
|
Se alt nyttigt udstyr til båden
Har du en idé til en artikel?
Klik her for at foreslå artikel
Copyright © 2007 - Annoncering - Ansvar - Kontakt Baadinfo.dk - Foreslå indhold